Sverige

En nat i Småland på vores helt egen lille ø

Reklamesamarbejde med Visit Sweden

Da vi ankommer til Ramoa i Småland i Sverige er solen næsten gået ned. Mellem de små røde huse på søbredden venter en kano, som skal fragte os ud til vores overnatningssted –  en lille ø midt i søen Örken.

I tusmørket padler vi afsted, og efter en halv time ser vi vores ø lyse svagt i det fjerne oplyst af små solcelledrevne lamper. Vi går i land og er ovenud begejstrede, for hvor spændende er det ikke lige at bo på sin helt egen ø?

Huset vi skal bo i er lille bitte, men super hyggeligt. Det indeholder intet andet end en komfortabel dobbeltseng. Selve øen er heller ikke meget større. Her er ingen elektricitet eller vand, og toilettet er et campingtoilet under åben himmel. Det er dog intet problem. Søbredden er langt væk og vores eneste selskab er to terner, der har bygget rede på en nærliggende klippe. Vi er fuldstændig alene.

Vi falder i søvn i de bløde dyner, mens stjernehimlen blinker over os. Vi er kun få timer fra København, men har virkelig en følelse af, at være på eventyr langt hjemmefra.

En fuldstændig magisk morgen på øen

Jeg vågner op til den smukkeste morgen. En fotografs drøm – morgengry og dis over søen. Min kæreste sover videre mens jeg sætter kanoen i vandet og padler rundt i det stille vand, mens naturen langsomt vågner og det gyldne sollys bryder igennem disen. Det er helt overvældende. Jeg befinder mig midt i søen, midt i naturen, i en lille tidslomme af magi. Den virkelige verden er ikke vågnet endnu. Måske er den helt ophørt med at eksistere.

Bo i Småland Sverige på din helt egen øKano i Småland Sverige / Bo på din helt egen ø En nat i Småland på vores helt egen lille øEn nat i Småland på vores helt egen lille øA stay in Småland Sweden on our very own islandKano i Småland Sverige / Bo på din helt egen ø A stay in Småland Sweden on our very own island   Kano i Småland, Sverige / Bo på din helt egen øBo i Småland Sverige på din helt egen ø Bo i Småland Sverige på din helt egen ø

Vi nyder livet på vores lille svenske ø

Muligvis er vi strandet på en øde ø, men vi lider ingen nød. kl. 8.30 sejler Ramoas flinke ejer forbi i motorbåd med morgenmad til os. Øjeblikket efter er han væk og vi er igen helt alene. Vi spiser vores mad i solen på terrassen bag det lille hus. Ternen fodrer sin rugende mage med små fisk.

Det er blevet tid til vores morgenbad – en dukkert i søen. Vandet er iskoldt og jager øjeblikkeligt al morgentræthed væk. Men solen varmer og vandet føles snart helt behageligt. Vores medbragte badetøj er fuldstændig overflødigt. Vi er stadig helt alene.

Lidt senere sejler vi på opdagelse rundt på søen. På vejen møder vi den lokale fiskeørn, der har bygget rede i trætoppene på en ø.

Ved middagstid padler vi mod bredden og tilbage til civilisationen – tilbage til virkeligheden. Det har været en intens oplevelse. Et lille eventyr og en utrolig smuk naturoplevelse.

 

Kano i Småland, Sverige / Bo på din helt egen øBo i Småland Sverige på din helt egen ø

Bo i Småland Sverige på din helt egen ø

Bo i Småland Sverige på din helt egen øBo i Småland Sverige på din helt egen ø - morgendukkert i søen
A stay in Småland Sweden on our very own island ternKano i Småland, Sverige / Bo på din helt egen ø  Bo i Småland Sverige på din helt egen ø - fiskeørn

Bo på din helt egen ø i Småland

Har du selv mod på et über romantisk ophold på en øde ø, kan du booke oplevelsen i Eventyrbyen Ramoa lige her

Turen til Ramoa tager 4 timer i bil fra København.

Bonusoplevelse: På elgsafari

Der findes omkring 250.000 elge i Sverige, men på trods af det, kan det være ret svært at spotte en. Elge er nattedyr og er trods deres størrelse gode til at gemme sig i skoven. Og skovene i Småland er nærmest endeløse! Vil man være helt sikker på at se en elg, kan man besøge en af Smålands mange elgparker. Vi besøgte Skullaryds Älgpark en halv times kørsel nord for Ramoa og tilbragte en eftermiddag i selskab med de sjove klodsede dyr. Jeg har stadig til gode at se en vild elg, men det skal nok lykkes en dag!

Elge i Småland Sverige / Skullaryd Elgpark Elge i Småland Sverige / Skullaryd ElgparkUdover elge har Skullaryd Elgpark også kronhjorte og nysgerrige dådyr der kommer helt tæt på de besøgende

Skullaryd Elgpark i Småland Sverige / kronhjorte Skullaryd Elgpark i Småland Sverige / kronhjort

Gem

Gem

Relaterede blogindlæg

7 Kommentarer

  • Svar Claus 7. august 2018 at 11:53 am

    Vi har i flere år holdt ferie i området – og Ramoa er et fantastisk sted !
    Der ligger en hyggelige lille bitte cafe på stedet – og der er muligheder for alverdens forskellige friluftsaktiviteter, hvis man er til den slags… Ramkvilla som Ramoa ligger ved siden af – har den bedste lille ICA – Puttes Landhandel – hvor man kan købe ALT hvad man evt mangler….

    • Svar Sarah Green 17. september 2018 at 10:04 pm

      Hej Claus – ja der er vildt hyggeligt i det område. Vi stak også lige hovedet ind i den lille cafe 😀

  • Svar Camilla 13. juni 2018 at 7:05 pm

    Nøj hvor er det bare ekstremt smukt og idyllisk! Det minder mig om mine dage som spejder, hvor vi tilbragte to uger hver sommer midt i den svenske eller norske natur – laaangt væk fra civilisationen. Får helt lyst til at komme afsted igen (:

    • Svar Sarah Green 28. juni 2018 at 1:00 pm

      Hvor lyder det skønt – jeg skulle have gået til spejder da jeg var lille så jeg kunne have øvet mig i at sove i telt! Men det gode ved det her sted er, at man kan vågne op midt i naturen også selvom man ikke lige er telt og spejdertypen! 😀

  • Svar Kirsten - kimicontour.dk 12. juni 2018 at 11:25 pm

    Man kan næsten fornemme roen og magien, når man læser indlægget. Det må have været helt fantastisk at overnatte som de eneste på øen.
    Jeg har lige været lidt rundt på bloggen her, og faldt over indlægget fra din tur med Hurtigruten. Vi kører op gennem Finland til Nordkap om få uger, – efter at have læst om turen til Nordnorge glæder jeg mig endnu mere til at opleve noget af området 😀
    I øvrigt synes jeg du tager nogle fantastisk flotte billeder 😀

  • Svar Nikoline 12. juni 2018 at 8:43 pm

    Wauw, dine billeder bringer virkelig denne magiske oplevelse videre 🙂 Sindsygt flot sted! Og så er det så tæt på københavn – i like!

    • Svar Sarah Green 28. juni 2018 at 1:59 pm

      Tak Nikoline! Som Københavner er det genialt lige at have Sverige at køre på ferie i – der er bare så meget mere natur derovre 😀

    Skriv en kommentar