danmark

Vandreture, glamping og skønne naturseværdigheder på Nordfyn

Reklamesamarbejde for Visit Nordfyn

Der er så meget fin natur i Danmark som jeg mangler at udforske – og jeg opdager hele tiden nye steder. Endnu engang blev jeg overrasket, da jeg modtog en invitation fra Visit Nordfyn med forslag, som jeg aldrig havde hørt om før, men som så intet mindre end fantastiske ud.

På tre dage fik min veninde og jeg udforsket steder som Enebærodde, Æbelø og Flyvesandet, som viste sig at være lige så eventyrlige som navnene antyder. Og vi fik overnattet på en helt ny måde nemlig i glampingtelte på nogle af Nordfyns skønne campingpladser.

vandring på Enebærodde

Afsted går det ud til spidsen af Enebærodde

Vandring på Enebærodde

Enebærodde er en 6 km lang landtange, der stikker ud fra fastlandet på Nordfyn mellem Kattegat og Odense fjord. En smuk sensommerfredag kører min veninde og jeg ud til p-pladsen ved Enebærodde. Herfra starter den smukke vandretur rundt på Odden – en tur på i alt 12 kilometer.

Vi bevæger vi os ud på det smalle stykke land, der kun er få meter bredt med strand på begge sider. Vadefuglene piler rundt i vandkanten og solen bager fra en skyfri himmel. Det er simpelthen dansk sommer når det er allerbedst.

På vejen møder vi de sødeste køer med pelsede ører. Det er Galloway-kvæg som hjælper med til at pleje det særlige naturområde. Vi går et lille stykke gennem skov og kommer ud til det som Enebærodde er kendt for – Fyns største hedeområde. Her vokser de karakteristiske enebærbuske som har givet odden dens navn.

Alleryderst på odden finder vi også et fyrtårn – det perfekte sted til at spise vores aftensmad. Jeg kunne ikke forestille mig noget smukkere sted at tilbringe en sommeraften.

Mens vi vandrer tilbage oplyser den lave aftensol heden i det smukkeste gyldne lys. Et par både vugger rundt på fjorden i solnedgangen. En fuldstændig magisk aften i den Nordfynske natur!

Praktisk info: Stien ud til fyrtårnet er en bred grusvej som også er fin til cykler og barnevogne. Rundturen er på 12 km i alt og starter ved p-pladsen som du finder lige her

Enebærodde på Nordfyn

Enebærodde på Nordfyn er en 6 km lang landtange, der stikke ud fra fastlandet mellem Kattegat og Odense fjord

Galloway-kvæg på Enebærodde

En af de søde Galloway-køer, som er med til at pleje naturen på Enebærodde

Glamping, vandreture og skønne naturseværdigheder på Nordfyn

Brombær

August er lig med brombær! Enebær er ikke de eneste bær vi finder på Enebærodde

Vandring til Enebærodde på Nordfyn - fyret

På spidsen af Enebærodde finder vi fyret – det perfekte sted at spise vores aftensmad og nyde de smukke omgivelser

Vandring til Enebærodde - fyrboligen

Fyrboligen

Enebærodde på Nordfyn

Enebærbuske på Fyns største hede - Enebærodde

Enebærbuskene, som har givet Enebærodde dens navn, står som fine vindblæste skulpturer på heden

Enebær på Enebærodde / Nordfyn

Enebær

Glamping, vandreture og skønne naturseværdigheder på Nordfyn Glamping, vandreture og skønne naturseværdigheder på Nordfyn

Odense Fjord

Odense Fjord

På hjemvejen havde vi det smukkeste aftenlys

Glamping på Flyvesandet Camping

Efter turen til Enebærodde skal vi overnatte på Flyvesandet Camping kan få kilometer derfra – i et glamping-telt! Glamping er en mere eksklusiv form for camping – der er både senge, sofa og et simpelt køkken i vores telt – og varme! Vi skal slet ikke medbringe noget udstyr selv, men bare tjekke ind og nyde livet.

Flyvesandet Camping ligger næsten helt nede ved stranden midt i et fint naturområde, så det er en ret genial måde at bo naturskønt – uden at skulle gå på kompromis med komforten! Der er simpelthen ikke noget bedre end at vågne op i naturen – især når man også har sovet i en blød og rar seng.

Om morgenen står jeg tidligt op og går ned til stranden og fortsætter nogle få hundrede meter østpå. Her ligger en smuk skov med meget høje slanke stammer kaldet Søjleskoven.

Glamping, vandreture og skønne naturseværdigheder på Nordfyn

Flyvesandet Camping ligger naturskønt ved Flyvesandet – Fyns eneste område med klitter

Flyvesandet camping - glamping-telt

Flyvesandet Camping - glamping-telt

Vores geniale glamping-telt som indeholder både sofa, senge og køleskab

Glamping, vandreture og skønne naturseværdigheder på Nordfyn

Der er intet bedre end at vågne op i naturen som man gør på Flyvesandet Camping. Jeg blev belønnet med denne smukke solopgang

Glamping, vandreture og skønne naturseværdigheder på Nordfyn

Amazonas eller Nordfyn? Regnskovsagtig stemning i skoven ved Flyvesandet

Glamping, vandreture og skønne naturseværdigheder på Nordfyn - Flyvesandet

Glamping, vandreture og skønne naturseværdigheder på Nordfyn - Søjleskoven ved Flyvesandet

Lidt øst for Flyvesandet Camping finder jeg Søjleskoven – en samling af høje majestætiske træer.

Vandring gennem vandet til den ubeboede ø Æbelø

Turen til  Æbelø er lidt af et eventyr! Den ubeboede ø er et stort naturreservat, og den eneste måde man kan komme dertil er ved at vade 1,5 kilometer gennem vandet. Ved lavvande går vandet til lidt under knæhøjde – ved højvande til hoften.

Turen starter ved Lindøhoved p-plads hvor vi står klar kort efter lavvande. De fleste vandrer gennem vandet i neopren-sko, men bunden er en fin sandbund så jeg klarer mig fint over på bare tæer. 1,5 kilometer er langt at vade gennem vandet og det tager længere tid end man lige tror, men det er virkelig en skæg oplevelse. En række af pæle markerer hvor ebbevejen går, så man farer ikke vild.

Vi går i land på Æbeløholm – en flad og bar ø med rødt græs så lang øjet rækker. For enden af Æbeløholm er der igen et lille stykke med vand og vi må smide skoene og vade endnu engang. Herefter går vi på en lang smal tange af sand før vi endelig når Æbelø. Turen derud er på 4 kilometer i alt. Vi skal først tilbage ved næste lavvande 7 timer efter, når vandet igen er faldet til knæhøjde, så vi har masser af tid til at gå øen rundt og opleve den fine natur.

På vejen hjem ser vi et marsvin boltre sig i vandet og øens mange dådyr springe afsted i flokke.

Seværdigheder på Æbelø

Denne lille folder fortæller rigtig fint om øens dyreliv, historie og de forskellige seværdigheder der findes på øen.

Praktisk info: Husk altid at tjekke tidevandstabellen inden du vader til Æbelø. Det anbefales at gå turen 2 timer før eller efter lavvande. Turen til Æbelø er på 4 km hvoraf de første 1,5 km går gennem vandet. Når du først er på øen går der en 3 km lang sti hele vejen rundt. Turen er derfor på 11 kilometer i alt. Der er ingen butikker, toiletter eller vand på øen, så husk at tage mad og rigeligt med vand med.

Glamping, vandreture og skønne naturseværdigheder på Nordfyn / Æbelø

At vandre 1,5 kilometer gennem vandet til Æbelø er en helt særlig oplevelse

Glamping, vandreture og skønne naturseværdigheder på Nordfyn / Æbeløholm

Vi ankommer til Æbeløholm – den lille ø man skal krydse før man kommer til Æbelø

vandreture og skønne naturseværdigheder på Nordfyn / Æbelø

Fra Æbeløholm går vi på Brådet – en smal sandet tange der leder ud til Æbelø

vandreture og skønne naturseværdigheder på Nordfyn / Æbelø

Brådet

vandreture og skønne naturseværdigheder på Nordfyn / Æbelø

vandreture og skønne naturseværdigheder på Nordfyn / Æbelø

Turen til Æbelø klares bedst på bare tæer

Æbelø Fyr

Æbeløs fyrtårn

vandreture og skønne naturseværdigheder på Nordfyn / Æbelø vandreture og skønne naturseværdigheder på Nordfyn / Æbeløvandreture og skønne naturseværdigheder på Nordfyn / Æbelø

Dådyr på Æbelø

Æbelø har en kæmpe bestand af dådyr

Glamping på Bogense Strand Camping

Endnu engang skal vi glampe – denne gang på Bogense Strand Camping i det helt nyindrettede område Aloha Camp. Udover glampingteltene indeholder området også trætoptelte og shelters – og et stort udendørs køkken. Det er en ret fin ide og god måde at gentænke campingkonceptet på. Efter en lang vandredag med 25 km i benene er det i hvert fald skønt at kunne slænge sig i en sofa og åbne en iskold cola fra køleskabet i sit telt!

Glamping på Bogense Strand Camping

Vores glamping-telt på Bogense Strand Camping

Trætoptelte på Bogense Strand Camping

I Aloha Camp kan man også bo i disse seje trætoptelte

Aloha Camp Bogensen Strand Camping

Nordfyns prærie – Bisonsafari på Ditlevdals Bisonfarm

Efter mange kilometers vandring rundt på Nordfyn er benene godt trætte her på sidste og tredje dag. Heldigvis er dagens aktivitet ikke så strabadserende – vi skal køre rundt i en prærievogn og se bisoner på Europas største bisonfarm. 400 dyr vandrer rundt på den fynske prærie som området kaldes og vi kører rundt på marken i blandt dem og bliver klogere på bisoner og hvordan det er at holde dem.

Især hannerne er imponerende store dyr. Deres hoveder er helt overdimensionerede i forhold til deres kroppe. De ser både søde og lidt frygtindgydende ud, når de prustende kommer helt tæt på os.

Overnatning, restaurant og gårdbutik på Ditlevdals Bisonfarm

Bisonsafari er ikke det eneste Ditlevdal har at byde på. Man kan også bo her – både i lækre hytter eller i shelters klods op af bisonfolden. I restauranten er der buffet med bisonkød og i gårdbutikken kan man købe kødet med hjem.

Læs mere om Ditlevdals Bisonfarm her

Seværdigheder på Fyn / Bisonsafari Nordfyn Seværdigheder på Fyn / Bisonsafari NordfynSeværdigheder på Fyn / Bisonsafari Nordfyn Seværdigheder på Fyn / Bisonsafari NordfynSeværdigheder på Fyn / Bisonsafari NordfynSeværdigheder på Fyn / Bisonsafari Nordfyn

Bisonbuffet på Ditlevdals Bisonfarm

Lækker bisonbuffet i Ditlevsdals restaurant på Nordfyn

Relaterede blogindlæg

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar