østrig

På mosevandring i Østrig

Reklamesamarbejde med VisitVorarlberg*

En tidlig morgen i Bregenzerwald i Østrig, mødes vi med Petra, som skal vise os rundt i mosen i den lille by Krumbach. Vi trasker ivrigt ud af en lille sti i Østrigs græsgrønne bakker, og får snart øje på en eng med en helt anden gylden farve.

Moserne er gamle gletsjersøer, som med tiden er blevet fyldt op med dødt plantemateriale – også kaldet tørv. Tørvelaget kan være fra 30 cm og helt op til 10 meter dybt. Tidligere har man brugt tørv til brændsel, men nu er de resterende moser i Krumbach beskyttede. De ligger som et patchwork spredt rundt i området og har en helt anden fauna og flora end de grønne græsmarker omkring dem. Her vokser vilde okideer, kæruld og forskellige slags mos, og mosen er hjemsted for sjældne guldsmede og sommerfugle. Vi får lov til at opleve moserne i efterårsfarver med det fineste røde græs.

I den lille by Krumbach værner man om moserne. Man kan booke guidede mosevandringer hele sommeren, og vælger man en morgenvandring kan man også få serveret en særlig mosemorgenmad med ingredienser samlet fra mosen. Særlige mosebænke er bygget som pejlemærker i området, og ved hjælp af dette kort, kan man gå på skattejagt efter bænkene og opleve moserne og det særlige landskab undervejs.

Mose vandring i Østrig Mose vandring i Østrig Mose vandring i Østrig / Walking the moors of Krumbach in AustriaMose vandring i Østrig

Med bare fødder henover mosen

Vi når frem til moserummet, som er en overdækket platform af træ med panoramaudsigt til den smukke Salgenreutener-mose bagved. En lille trappe går op til plateauet og her kan man passende tilbringe noget tid og skue udover det smukke moseområde.

For at opleve mosen med alle sanser, tager vi skoene af og gå henover den med bare tæer. Så kan vi nemlig mærke hvordan det tykke lag af tørv gynger under vores fødder. Der er også ret vådt! Mosen her er nemlig en højmose, hvilket vil sige at tørvelaget er så tykt, at planterne ikke har forbindelse til grundvandet – de må leve af det vand, der kommer ovenfra. Petra fremviser en mosplante, som er særlig god til at holde på vandet.

Da vi er færdige med at hvine over vores våde fødder, er det faktisk næsten helt rart at have mosevand mellem tæerne. Af og til skal man bare gøre tingene lidt anderledes, for at få de små naturoplevelser til at blive store.

Vil du selv på guidet mosevandring så hold øje med datoerne og tilmeld dig på Krumbachs website her

Mose vandring i Østrig - Salgenreutenermosen Den smukke Salgenreutener-mose

Mose vandring i Østrig / Walking the moors of Krumbach in AustriaMose vandring i Østrig / Walking the moors of Krumbach in AustriaMose vandring i Østrig / Walking the moors of Krumbach in AustriaMose vandring i Østrig / Walking the moors of Krumbach in Austria      Mose vandring i Østrig / Walking the moors of Krumbach in Austria

Et særligt forhold til træ

På turen tilbage går vi ad små veje og kigger på de mange gårde og bygninger. Bregenzerwald betyder skoven ved siden af Bregenz (Bregenz er hovedstaden i regionen Vorarlberg om er den vi befinder os i) På trods af navnet, er hele Bregenzerwald langtfra dækket af skov, men området har alligevel et helt særligt forhold til træ. Stort set alle huse er belagt med de karakteristiske træplader, som giver området et helt særligt arkitektonisk præg. Også vores tur gennem Krumbach bød på fine gamle gårde og lader beklædt med de karakteristiske ubehandlede træplader. Pladerne bliver ikke malet, men får lov til at ældes med ynde. Simpelthen fordi Østrigerne synes at træ er smukkest sådan! Jeg er helt enig!

Vil du gerne udforske Bregenzerwalds specielle arkitektur, findes der særlige arkitekturruter i 12 forskellige landsbyer. Turene kaldes Umgang og du kan finde kort og beskrivelser af dem lige her

 

Old farmhouse in the moors of Krumbach Austria Old farmhouse in the moors of Krumbach House with shingles in Hittisau, Bregenzerwald in Austria House with wooden shingles in Hittisau, Bregenzerwald in Austria

*Turen var sponsoreret af Vorarlberg Tourismus og en del af kampagnen #inVorarlberg arrangeret af NordicTB. Med på turen var Sofia fra Fantasiresor.se , Otto Lilja og Janicke fra bloggen letsgetlost.no.

Relaterede blogindlæg

8 Kommentarer

  • Svar Laura 12. oktober 2017 at 9:25 pm

    Jeg har kun læst første del af indlægget indtil videre, men blev nødt til at stoppe op og rose dig for din tilgang til et sponsoreret indlæg! Og så kunne jeg heller ikke vente med at komme ned til billederne 😛 De er SÅ fine! Elsker dine billeder – specielt for den ro og enkelhed, der er i dem. Nu scroller jeg lige op og læser resten færdig 😉

    • Svar Sarah Green 13. oktober 2017 at 2:30 pm

      Ihh tusind tak Laura! 😀 Hvordan har jeg gjort med det sponsorede indlæg? Jeg synes jo bare jeg har gjort det helt standard 🙂

      • Svar Laura 21. oktober 2017 at 9:21 pm

        Det er kun dejligt, at det kommer så naturligt – det er nok også derfor, at det fremstår så godt og gennemført 🙂 Jeg synes i hvert fald beskrivelserne af området og stedet bliver fortalt på en virkelig spændende måde, ligesom de links du henviser til i indlægget også falder helt naturligt og giver så god mening.

        • Svar Sarah Green 8. november 2017 at 11:38 am

          Hvor er det fedt at høre og dejligt med noget positiv feedback. Tusind tak for det Laura 🙂

    Skriv en kommentar