Italien

Dolomitterne: Vandretur rundt om De Tre Tinder

Vandreturen rundt om Tre Cime Di Lavaredo – De Tre Tinder – er en af Dolomitternes allersmukkeste vandreture og kan nemt tages på egen hånd. Turen er egentlig en dagtur, men vi har planlagt noget andet – nemlig at overnatte lige foran tinderne i vandrehytten Refugio Locatelli eller Dreizinnenhütte, som den hedder på tysk. Dolomitterne er nemlig en del af Tyrol – en region som deles mellem Italien og Østrig. Derfor er alle stednavne i området skiltet på både italiensk og tysk – til stor forvirring for de besøgende.

Vandreturen var en del af vores 6 dages road trip gennem Dolomitterne som du kan læse om her.

Vi snor os ad hårnålesvingene op på bjerget, sætter bilen på p-pladsen og starter turen rundt om tinderne. Her er lidt for mange mennesker, men det tynder heldigvis hurtigt ud i mængden. Det er tydeligt at alle dagtursgæsterne er på vej hjem og at vi går imod strømmen. Vi går forbi vandrehytten Refugio Lavaredo og snart når vi Forcella di Lavaredo – en højderyg, hvor man betragter de tre tinder fra siden. En helt vild udsigt!

Dolomitterne: Vandretur rundt om De Tre Tinder På turen kommer man forbi Refugio Lavaredo, hvor man også kan bo. Udsigten herfra er dog ikke tilnærmelsesvis så flot som på Refugio Locatelli.

Dolomitterne: Vandretur rundt om De Tre TinderRefugio Lavaredo

Dolomitterne: Vandretur rundt om De Tre Tinder Forcella di Lavaredo

Dolomitterne: Vandretur rundt om De Tre TinderDolomitterne: Vandretur rundt om De Tre TinderRefugio Locatelli i det fjerne

Solnedgang ved De Tre Tinder

Nu går turen lidt nedad og man kan se Refugio Locatelli på bjergryggen i det fjerne. I takt med at vi nærmer os hytten bliver udsigten flottere og flottere indtil vi til sidst kan se tinderne lige forfra. Et guddommeligt syn!

Den største grund til, at jeg ville overnatte ved Tre Cime Di Lavaredo i Dolomitterne, var for at opleve solopgangen og solnedgangen. Her har man nemlig den vilde udsigt lige udenfor døren. Jeg ville opleve det magiske øjeblik, hvor den gyldne aftensol rammer tinderne. Og jeg fik præcis hvad jeg kom efter.

Dolomitterne: Vandretur rundt om De Tre Tinder Dolomitterne: Vandretur rundt om De Tre Tinder Dolomitterne: Vandretur rundt om De Tre TinderDolomitterne: Vandretur rundt om De Tre TinderRefugio Locatelli

Morgensol ved Forcella Di Lavaredo

Tidligt om morgenen triller jeg ud af min seng for at gå tilbage til Forcella Lavaredo i morgenlyset. Efter en solid morgenmad i hyttens restaurant begynder vi turen tilbage til p-pladsen. Stien går først nedad gennem en grøn sæter med nysgerrige alpekøer. Og så stejlt op igen gennem det stenede måneagtige landskab.

Dolomitterne: Vandretur rundt om De Tre TinderForcella Di Lavaredo

Dolomitterne: Vandretur rundt om De Tre TinderDolomitterne: Vandretur rundt om De Tre Tinder Dolomitterne: Vandretur rundt om De Tre Tinder

Praktisk info

Turen rundt om tinderne starter på p-pladsen ved Refugio Auronzo (se placering på Google Maps) Vejen ind til p-pladsen er en betalingsvej og koster 30 euro. Turen er 10 km lang og tager ca. 4 timer at gå. Fra p-pladsen er der 30 minutters gang til Forcella Di Lavaredo og herfra 20 minutters gang til Refugio Locatelli, hvor du har udsigt til tinderne lige forfra. Resten af ruten rundt om tinderne og tilbage til p-pladsen tager cirka 2 timer.

Ruten er nem at gå, især på det første stykke af strækningen mellem Refugio Auronzo og Refugio Locatelli, hvor stien er bred og forholdsvis flad.  Efter Refugio Locatelli bliver stien smallere og mere kuperet og stenet. Er man gangbesværet eller har små børn med, kan man med fordel nøjes med at gå til Refugio Locatelli og derefter gå samme vej tilbage.

Kort over vandreturen

Bo ved De Tre Tinder i Dolomitterne

Der er 3 hytter i nærheden af tinderne, men jeg vil klart anbefale dig at bo på Refugio Locatelli da den ligger lige foran tinderne. Du har den vildeste udsigt lige udenfor døren. Selve hytten er ikke noget særligt, men udsigten alene gør det til en fantastisk oplevelse at bo her.

Hytten er åben fra slutningen af juni til slutningen af september. Du booker din overnatning ved at sende en mail til adressen på Refugios Locatellis website lige her. For 56 euro pr. person kan du bo på sovesal, men så får du også både morgenmad og tre retters aftensmad med i prisen. Husk kontanter og vær desuden opmærksom på at din booking automatisk bliver annulleret hvis du ikke er fremme ved hytten senest kl. 18 på ankomstdagen.

Hvis der ikke er plads på Refugio Locatelli ville jeg vælge Refugio Lavaredo som ligger 20 minutters gang fra tinderne. Som den sidste mulighed ville jeg vælge Refugio Auronzo som nærmest ligger på p-pladsen ved rutens start.

Det kan være fristende at tage et telt med for at spare penge, men officielt må man ikke sætte telt op i Dolomitterne.

Læs mere om Dolomitterne

Turen til De Tre Tinder var en del af en 6 dages tur som du kan finde en rejseguide til lige her

Relaterede blogindlæg

2 Kommentarer

  • Svar Ole 4. maj 2019 at 1:17 pm

    Hej Sarah, tak for dejlige billeder, jeg tænker på at lave seks dags turen til sommer. Hvilken måned var du der?

    • Svar Sarah Green 4. maj 2019 at 10:50 pm

      Hej Ole – tusind tak og dejligt at du er kommet forbi min blog. Vores tur var sidst i juli – højsommeren er rigtig skøn i Dolomitterne.

    Skriv en kommentar