Italien

Dolomitterne: Vandretur på Alpe Di Siusi / Seiser Alm

Reklamesamarbejde med Momondo

Dolomitterne i Italien er et af Europas smukkeste bjergområder. De stejle bjerge og turkisblå søer ligner noget der hører hjemme i Canada, og jeg blev da også virkelig overrasket, da jeg for et par år siden opdagede at vi har den slags vilde landskaber her i Europa. Og så kun to timers flyvning fra København!

Et af de smukke steder vi besøgte på vores road trip gennem Dolomitterne var Alpe Di Siusi / Seiser Alm – Europas største bjergplateau.

Sådan kommer du til Dolomitterne

Dolomitterne ligger i Norditalien lige op af den Østrigske grænse. At planlægge turen hertil var forvirrende på flere måder. Både fordi alle stednavne bliver skrevet på både italiensk og tysk. Og fordi der er så mange muligheder i forhold til fly. Du kan både flyve til Venedig eller Bergamo i Italien eller til Innsbruck I Østrig. Fra Venedig og Bergamo er der 2 1/2 times kørsel til Dolomitternes vestligste hovedby Bolzano. Fra Innsbruck er der 1 1/2 times kørsel. Vi valgte dog at flyve til Bergamo, fordi det var billigst og fordi vi gerne ville tilbringe de sidste par dage ved Gardasøen som ikke ligger langt fra Bergamo.

Flybilletterne fandt vi ved at bruge Momondos søgemaskine, som er helt genial til at danne sig overblik over de forskellige lufthavne og ikke mindst – til at finde den billigste pris.

Prøv dig frem og find de billigste flybilletter på Momondo lige her

 

Dolomitterne: Vandring på Alpe Di Siusi / Seiser Alm

Alpe Di Siusi / Seiser Alm – Europas største bjergplateau

Det bølgende grønne plateau, de små spredte hytter og de mægtige Dolomitterbjerge i baggrunden. Hold da op hvor er Alpe Di Siusi smuk! Vi boede i den lille by Compaccio / Kompatch som er den eneste by på selve plateauet og den oplagte base for at udforske området. Fra byen udgår der både vandreruter og flere kabelbaner, der hurtigt bringer dig ud i det grønne landskab. Bor man lidt længere ude kan man bo helt utrolig smukt direkte på plateauet. Jeg drømte om at bo på Hotel Icaro eller på Adler Lodge (tjek lige udsigten!) men begge hoteller var alt for dyre til vores budget.

I stedet endte vi med at bo på det mere prisvenlige Hotel Bella Vista

Find et hotel på Alpe Di Siusi ved at bruge Momondos søgemaskine

Vandreturen Bullaccia / Puflatsch

Besøger du Alpe Di Siusi skal du helt sikkert gå denne vandretur. Turen er en rundtur som starter og slutter i byen Compaccio / Kompatch og tager dig op på et nærliggende plateau med en fantastisk panoramaudsigt udover Alpe di Siusi og dalen på den anden side. Du starter med at tage kabelbanen Bullaccia / Puflatch som sparer dig for en opstigning på 300 meter. Herefter er vandreturen nærmest helt flad pånær til sidst, hvor du går de 300 m ned igen på en lille asfalteret vej. Stien er tydeligt mærket, er 8,5 km lang og tager cirka 3 timer. Men husk også at indlægge tid til fotostop og en frokost i en af de to hytter på ruten. Vandring og god mad og drikke kan nemlig sagtens kombineres overalt i Dolomitterne. Undervejs  på din bjergvandring møder du helt sikkert masser af søde alpekøer, og et væld af sommerfugle og blomster.

Dolomitterne: Vandring på Alpe Di Siusi / Seiser AlmDolomitterne: Vandring på Alpe Di Siusi / Seiser AlmDolomitterne: Vandring på Alpe Di Siusi / Seiser AlmDolomitterne: Vandring på Alpe Di Siusi / Seiser AlmDolomitterne: Vandring på Alpe Di Siusi / Seiser Alm Dolomitterne: Vandring på Alpe Di Siusi / Seiser AlmOm sommeren er Dolomitterne et blomsterflor uden lige. Du kan blandt andet se de smukke lyserøde Martagon liljer

Dolomitterne / SvalehaleDolomitterne er et paradis for sommerfugle. Svalehalen er en af de allersmukkeste du kan møde i bjergene og er desværre uddød herhjemme

Det perfekte udsigtspunkt over Alpe Di Siusi

Om aftenen kører vi ud på plateauet ad de små snoede veje for at finde et særlig fint udsigtspunkt. Her ligger de små træhuse overalt og du har en helt uspoleret udsigt til de høje bjerge. Vi parkerer i vejsiden og har den smukke udsigt helt for os selv.

Jeg har plottet det fine udsigtspunkt ind på Google Maps lige her

Dolomitterne: Vandring på Alpe Di Siusi / Seiser Alm

Adgangsforbud for biler – sådan kommer du til Alpe Di Siusi

For at beskytte området har hotelgæsterne som de eneste tilladelse til at køre til og fra hotellet hele døgnet. Ved indgangen til Alpe Di Siusi henvender du dig i den lille brune hytte og får en tilladelse du kan lægge i bilens forrude. For alle andre er der kørselsforbud mellem kl. 9 og 17. Vil du gerne opleve Alpe Di Siusi i dette tidsrum må du tage kabelbanen op fra en af byerne Ortisei eller Siusi, hvor du også kan parkere din bil. Kabelbanen kører til gengæld kun i tidsrummet 9-17 hvilket vil sige at man ikke kan blive oppe på plateauet efter kl. 17. Lidt øv når man gerne vil se solnedgangen, hvilket også var grunden til at vi valgte at bo på plateauet i stedet for blot at tage en dagstur dertil.

Kort over Alpe Di Siusi

Dette kort giver en rigtig fint overblik over området

SarahintheGreen er ambassadør for Momondo. Læs mere om samarbejdet her

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Relaterede blogindlæg

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar