Norge

Vandretur til Prædikestolen i Norge – en rejseguide

Mere end 300.000 mennesker tager hvert år vandreturen til Prædikestolen i Norge – eller Preikestolen som den hedder på norsk – og man forstår virkelig godt hvorfor!

Vandreturen kan klares af de fleste og belønningen er en helt formidabel udsigt ud over en af Norges smukke fjorde – Lysefjorden.

Selve Prædikestolen er et fladt fjeldplateau på 25 x 25 meter som troner 604 lodrette meter over fjorden. Står man selv på kanten af plateauet har man faktisk ingen fornemmelse af hvor højt man er oppe. Men på lidt afstand hvor øjet kan følge den lodrette klippevæg hele vejen ned til vandet, får man pludselig højdeskræk på vegne af de andre, der står på plateauet eller helt uanfægtet svinger benene ud over kanten. Her er der virkelig mulighed for at tage nogle vilde billeder!

Vandretur til Prædikestolen i Norge - en rejseguideUdsigten fra Prædikestolen i Norge er smuk – selv med lidt tåge og sne

Vandretur til Prædikestolen i Norge - en rejseguideFølg den T-mærkede sti lidt længere for at se plateauet fra den anden side

Vandretur til Prædikestolen i Norge - en rejseguideVandreturen til Prædikestolen

Prædikestolen er en af de mest populære seværdigheder i Norge, så det kan godt være en god ide at tage dertil lidt uden for sæsonen. For at undgå menneskemængderne i højsæsonen lagde jeg min vandretur tidligt på sæsonen i starten af april. Efter morgenmad i restauranten på Preikestolen Fjellstue (med den smukkeste panoramaudsigt udover søen Revsvatnet og bjergene) begav jeg mig afsted.

Jeg havde regnet med at stien ville være fri for sne og is i starten af april, men ikke desto mindre dalede sneen stille hele morgenen og jorden var dækket af et tyndt lag sne. Det skabte dog ingen problemer, men bidrog kun til den fredfyldte stemning. Vandreturen var smuk og stille og jeg mødte næsten ingen andre vandrere den første time.

Vandretur til Prædikestolen i Norge - en rejseguide

Vandretur til Prædikestolen i Norge - en rejseguideVandretur til Prædikestolen i Norge - en rejseguide

Hvordan kommer man til Prædikestolen?

Vil du gerne besøge Prædikestolen er Stavanger den nærmeste lufthavn. Herfra går der lufthavnsbusser (25 min) direkte til havnen Fiskepiren i Stavanger, hvor du skal med færgen over fjorden til den lille by Tau (40 min.) Herfra går der atter busser som kører dig det sidste stykke ud til Preikestolen Fjellstue, hvor stien starter (25 min.). Det klares dog nemt, da der er masser af afgange og der kan betales med kort i både bus og færge.

Du kan også køre din bil ombord på færgen, men det koster 200 norske kroner at parkere en personbil ved stien –  medmindre du bor på Preikestolen Fjellstue.

Fra parkeringspladsen ved Preikestolen Fjellstue tager turen til fods 2 timer hver vej – det vil sige 4 timer i alt. Vil du også have tid til måbe over udsigten, tage billeder og holde lidt pauser undervejs så sæt 6 timer af til turen.

Flybus fra Stavanger lufthavn til færgen

Afgangstider for færgen til Tau 

Bus fra Tau til Prædikestolen (kører fra marts til oktober)

Afgangstider med Pulpit Rock Tours

Afgangstider med Go Fjords

Kort over ruten fra Stavanger Lufthavn til Prædikestolen

Overnatning ved Prædikestolen

Stien ligger kun 1 time fra Stavanger og da selve vandreturen kun tager 4 timer er den en oplagt dagtur fra Stavanger. Man man kan dog også, som jeg, vælge at bruge lidt længere tid i bjergene og overnatte på Preikestolen Fjellstue, som ligger idyllisk lige der hvor stien starter. Fjellstuen har både hotelværelser, et hostel med private rum og et med køjesenge, så der er noget for enhver smag og pengepung. Der er intet supermarked på stedet (det nærmeste ligger i Jørpeland cirka 5 km væk). Fjellstuen har derimod en god, men lidt dyr restaurant, hvor der også serveres morgenmad for alle gæster.

Området omkring Fjellstuen er også rigtig smukt og værd at udforske. Blandt andet går der en sti rundt om søen Revsvatnet.

Der ligger også en campingplads 4 km fra stiens start, hvis du foretrækker at sove i telt. Eller du kan tage teltet med op til plateauet for at se solen solen gå ned og stå op. Der er dog ingen faciliteter af nogen art deroppe.

Steder at bo i Stavanger

Preikestolen Fjellstue

Preikestolen Camping

Hvornår er det bedst at besøge Prædikestolen?

Den officielle sæson for vandring til Prædikestolen er fra april til oktober. De fleste vandrer turen midt på sommeren når det er varmest, men i princippet kan man gå turen hele året. Vejret kan dog være så dårligt at det ikke er forsvarligt, og det anbefales at gå med en guide, hvis man gerne vil besøge plateauet om vinteren.

Du kan tjekke vejrmeldinger om forholdene på plateauet lige her

Hvor krævende er vandreturen?

Turen bliver nogle steder betegnet som krævende, men efter min mening er det en nem tur, som kan klares af de fleste som er i almindelig god form. Større børn vil også sagtens kunne klare turen. Man går på klipper og sten det meste af vejen, og de stejleste steder er der også et gelænder at holde fast i, så ingen triller udover kanten. Længden på ruten er 4 km og stigningen på 330 meter. Stien er dog ikke stejl hele vejen, men flader ud flere steder. Pulsen kommer op, men så har man tid til at få pusten igen på de flade strækninger. Da ruten er en af de mest populære ture i Norge, tiltrækker den mange mennesker som ikke er vant til at vandre og færdes i bjerge. Mange vandrer derop i almindelige sko eller sandaler og det kan ikke anbefales. Gode solide vandrestøvler er et must.

Vandretur til Prædikestolen i Norge - en rejseguideJeg boede her på Preikestolhytta – et hyggeligt, men simpelt hostel. Husk ørepropper, da stedet er meget lydt.

Vandretur til Prædikestolen i Norge - en rejseguidePreikestolen Fjellstue har den smukkeste udsigt udover søen Revsvatnet

Vandretur til Prædikestolen i Norge - en rejseguideVinterstemning ved Preikestolhytta

Vandretur til Prædikestolen i Norge - en rejseguideEn alternativ overnatningsmulighed? Hos Preikestolen Fjellstue kan du også leje denne Lavvu, som har plads til 30 personer.

Vandretur til Prædikestolen i Norge - en rejseguideJeg elsker bare at vågne op til smukke morgener med rimfrost i bjergene

Vandretur til Prædikestolen i Norge - en rejseguide

Relaterede blogindlæg

17 Kommentarer

  • Svar Skigrej 7. august 2023 at 11:51 am

    Besøgte Prædikestolen for en del år tilbage nu, men kan ikke ligefrem sige jeg har fanget det så smukt som du har gjort her! Heldigvis er mine kamera evner blevet bedre med tiden, så måske jeg skal give det et nyt skud, og forsøge at gøre dig kunsten efter – virkelig flotte billeder! 🙂
    Morten
    Skigrej

  • Svar MereSport 12. juni 2023 at 10:54 pm

    Hej Sarah, det er godt nok nogle utroligt flotte billeder! Og spændende at læse dit indlæg om vandreturen til Preikestolen i forbindelse med min planlægning af tur til Norge, Stavanger og bestige Preikestolen. Jeg ser kun ENDNU mere frem til det nu!

    Mvh Alexander

    • Svar Sarah Green 20. juli 2023 at 12:46 pm

      Tusind tak Alexander! Norge er for vild! Håber du får en fabelagtig tur. Mvh. Sarah

  • Svar Friluftsfreak 23. marts 2023 at 9:45 am

    Wow, det er nogle ekstremt flotte billeder! Dit indlæg har kun givet mig endnu mere lyst til at besøge Prædiskestolen.

    Fantastisk flot!

    Christian
    Friluftsfreak

  • Svar Anonym 2. juli 2019 at 10:51 pm

    Hej Sarah. Vil bare sige tak for din blog. Jeg rejser meget, og kigger ofte efter gode blogindlæg , men de fanger sjældent, eller fokuserer på noget andet end det der interesser mig. Din fanger, flotte billeder og gode informationer .

  • Svar Backpackingtheworld 27. november 2018 at 8:29 pm

    Sikke nogle fede billeder! Vi har overvejet Stavanger og Preikestolen af flere omgange, og efter at have set dine billeder, fortryder jeg godt nok, vi ikke er kommet afsted endnu 🙂 Så den skal helt sikkert noteres som en af de øverste på vores bucket list 🙂

  • Svar Nicoline Berthy 5. september 2017 at 11:16 am

    Wow! Helt klart på min bucket list. Jeg bor i Sydney lige for tiden og selvom jeg elsker det her, så har jeg virkelig også fået øjnene op for, at jeg gerne vil se mere af Europa og hvorfor ikke starte med landene tættest på Danmark? 🙂

  • Svar Line Wagener - Alleud.dk 31. juli 2017 at 1:54 pm

    Fantastisk!!
    Der er så vanvittigt smukt i Vestnorge! Området ved Stavanger og Bergen har bare SÅ meget at byde på!
    Tak for de flotte billeder og den fine beskrivelse.

    Jeg har vandret meget i sydpå (Østrig, Schweiz, Italien og Slovenien) – men har over de seneste år også fået smag for Danmark som vandredestination.
    Senest blev jeg faktisk ret overvældet over naturen i Sønderjylland, da jeg vandrede Gendarmstien. Naturen når ikke Norge til sokkeholderne – men målt i dansk skala var det ret flot! 🙂
    Vh. Line

    • Svar Sarah Green 1. august 2017 at 12:29 pm

      Ja helt vildt! Jeg mangler stadig at udforske alperne, men det står højt på listen! Jeg skal til Østrig til september og det bliver skønt. Du har også rigtig mange fine ture på din blog. Elsker også at vandre og cykle i Danmark!

  • Svar Ann-Mari 19. maj 2017 at 7:28 am

    Så fin artikkel og flotte bilder! Jeg bodde i Stavanger i 20 år, men har bare tatt båtturen inn til Lysefjorden og sett Preikestolen fra bunnen av. Det er også en fin opplevelse 🙂

    • Svar Sarah Green 20. maj 2017 at 4:52 pm

      Tusind tak Ann-Mari! At sejle ned ad de norske fjorde må også være en helt fantastisk oplevelse!

  • Svar Camilla 18. maj 2017 at 6:57 pm

    Så smukke billeder, Sarah! Besøgte selv Preikestolen for 2 år siden nu, og de her billeder giver mig helt klart lyst til at komme forbi igen og opleve det, når det er dækket af sne (:
    Camilla | http://Cammi.dk

    • Svar Sarah Green 20. maj 2017 at 4:58 pm

      Tak Camilla! Ja, jeg så at du postede dine fine billeder på Instagram fra Preikestolen, mens jeg selv var der. Lidt skægt 😀

  • Svar afootdk 17. maj 2017 at 10:27 pm

    Jeg har stadig Preikestolen til gode, men den er absolut ikke røget længere ned af listen, efter at have set dine lækre billeder. Tak for dem 🙂
    Toni/afoot

    • Svar Sarah Green 20. maj 2017 at 5:03 pm

      Den tur må I klart tage en dag. Det må nok være verdens nemmeste tur for jer garvede vandrere!

  • Svar Two Danes On Tour 17. maj 2017 at 10:04 pm

    Ih, altså nogle flotte billeder. Vi MÅ bare af sted en gang. Nu har du skubbet endnu mere til rejselysten. Hvor mange dage var du i Norge på denne tur?
    Glade hilsener
    Anne Marie
    Two Danes On Tour

    • Svar Sarah Green 20. maj 2017 at 5:12 pm

      Det MÅ I bare gøre ja 😀 Jeg boede ved Preikestolen i 3 nætter hvilket var mere end nok tid! Som jeg også har skrevet i blogindlægget, kan turen snildt klares på en enkelt dag (hvis man alligevel er i Stavanger) eller med en enkelt overnatning.

    Skriv en kommentar